Grøn profil
Grundfos Kollegiet er et grønt kollegium, og det opføres efter standarderne i lavenergiklasse 2015, og får et meget lavt energiforbrug.
Grundfos og kollegiets bestyrelse arbejder med implementering af avancerede energiteknologiske løsninger , som kan nedbringe det adfærdsbetingede energiforbrug til et absolut minimum.
Som beboer på Grundfos Kollegiet kommer du til at være med til at løfte det store fælles ansvar for miljøet. Du skal bidrage til at realisere kollegiets energimæssige målsætninger og være med til at afprøve løsninger, der kan reducere energiforbrug. og minimere el- og varmeregningen.

Boligtyper
Grundfos Kollegiet er et 12-etagers højhus med et antal 1-værelses lejligheder og et antal 2-værelses lejligheder. Alle lejligheder har eget køkken og bad.

159 nye ungdomsboliger
De nye kollegielejligheder bliver en del af en helt ny bydel på havnen i Aarhus. En bydel med plads til cirka 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser.

Spar på energien
Men det er sikkert, at du som beboer kan være med til at vise en mere energibevidst vej og være med til at realisere kollegiets bæredygtige visioner.