Arkitektur
I modsætning til de fleste kollegier, som er placeret i udkanten i af byen, ligger dette kollegium ved havnefronten i hjertet af Aarhus.
Et kollegium er et sted, hvor unge bor, mens de studerer, og for at underbygge dette valgte vi at arbejde med vertikale striber, som en metafor for bøger. På afstand får det bygningen til at se ud som bøger på en hylde, mens det tæt på ligner et mini-Manhattan med små grupper af tårne. Hvert lille tårn er behandlet forskelligt, både indeni og udenpå med forskellige materialer og vinduesåbninger. Dette skaber en variation i beboelsen, velegnet til singler, par eller venner som bor sammen.
Tårnene er placeret, så de skaber et indvendigt rum - et atrium, der giver luft mellem murene. Lejlighederne tilgås fra balkoner, som flankerer det 12-etagers atrium. For at maksimere mængden af dagslys og udfolde fornemmelsen af rum er fronten af alle balkoner dækket af spejle, hvilket skaber en illusion af endeløst rum. Tårnene er designet i forskellige højder for at inkorporere de tekniske faciliteter på taget, gøre plads til en hovedindgang og en spektakulær terrasse på den øverste etage. Disse udelukkende funktionelle hensyn ender med at give dette mini-Manhattan en helt unik silhuet.
Se her hvordan projektet er blevet til:
http://www2.cebra.info/swfloader.asp?swf=cebra_tk2.swf&title=TK2